Jeg bliver glad i låget af alt den musik og alt det liv. Ham her fyrede den af på sin kontrabas på verdens mindste bar i en lille gade midt i Havana. Smil over hele 5-øren, attitude og SÅ meget liv og lune i de øjne.
Musikken flyder i gaderne og i blodet på cubanerne, om det er fra en bar, en grønthandler, en taxa eller fra altanen hvor en senorita hænger vasketøj til tørre, så flyder de cubanske toner. Og ikke sjældent forplanter tonerne sig til rytmer i en krop. En hofte der vugger, en fod der trommer, en barm der rystes. Som bølger der ruller, spreder den enes rytme sig hurtigt til den andens krop, og før man har set sig om, er der dans i gaden, smil på læben og liv i øjnene.
https://misspencil.dk/wp-content/uploads/2019/03/IMG_0405.mov